I dette korte interview fortæller Albert fra Holland lidt om, hvad han har oplevet på 10-dages PTS’en, og deler sit syn på, hvorfor det er godt at komme til PTC med en åben holdning.

Spørgsmål: Albert, har du oplevet noget på skolen indtil videre, der har gjort et særligt indtryk på dig?

Svar:

“En dag gik vi ud på gaden for at forkynde evangeliet, og tog ind til Kennedy arkaden i Aalborg. Her mødte vi en ung mand som arbejdede i en cykelforretning. Han bekendte sig som kristen, og vi spurgte ham, om han havde noget vi kunne bede for. Det viste sig, at han to måneder forinden havde beskadiget sin finger på den ene hånd, og han kunne ikke bøje den (fingeren) længere. Det var tydeligt at se, at den var beskadiget, fordi den var så hævet. Vi bad for ham første gang, og smerteniveauet gik straks fra 8 til 2. Vi bad anden gang, og al smerte forsvandt, og han kunne nu bøje sin finger helt. Han var meget overrasket, og forundret over, at det kunne lade sig gøre sådan.”

Det primære:

“Men dette er kun et værktøj,” fortæller Albert. “Helbredelse er et værktøj, som fører til det allervigtigste: at dele evangeliet. Dette er vores primære opgave. Gud har befalet os at helbrede de syge, samt kaste dæmoner ud – men hjertet af det vi gør, er at forkynde evangeliet.

Helbredelse er som sagt et værktøj, men det vi må koncentrere os om, er at føre folk til Jesus, samt gøre disciple. Noget af det vigtigste er, at folk forstår omvendelse.”

Spørgsmål: Har det været en god oplevelse at være på skolen indtil videre?

Svar:

“Jeg kom med den indstilling, at jeg er som et tomt kar. Der er ikke noget, der skal holde mig tilbage, og jeg ønsker at få det maksimale ud af dette ophold. Hvis der er noget, der tynger mig, deler jeg det med gruppen (alle elever er en del af en lille gruppe, som dagligt deler liv sammen). Jeg fortæller, hvis der er et område jeg har brug for at blive opmuntret i, og så beder vi sammen.

Jeg ønsker at få det maksimale ud af dette ophold, og det vigtigste for mig er at få fjernet alle de barrierer, der står i vejen i mit forhold til Jesus. Intet skal stå i vejen for dette forhold.

Jeg kan også mærke, at alle på PTS’en vokser. Jeg vokser også selv i viden, og indtil videre har jeg fået svar på alle de spørgsmål, jeg har haft.”

Afslutning – den vigtigste indstilling:

“Det er vigtigt at være åben, og at være villig til at lære nyt, når man kommer til dette sted. Jeg har haft den indstilling, at jeg må være parat til at arbejde med enhver ting, der gør det svært for mig at forstå alt det nye, jeg lærer her. Jeg tænker, at det er et spild af tid, hvis jeg ikke vælger at være åben – så går jeg glip af nogle vigtige dage, hvor jeg virkelig har mulighed for at leve som en discipel af Jesus,” slutter Albert.

 

Om Albert: Albert Van Dijk bor i byen Kampen i Holland med sin kone Zwanette og deres tre yngste børn.

 

Ekstra klip: Vi mødtes med Albert et par dage senere, hvor han delte et nyt og opbyggende vidnesbyrd om, hvordan Gud forsørger. Se det herunder (med danske undertekster).